Ulven – hadet og elsket

Det kan få ubehagelige konsekvenser at kaste sig ind i debatten for eller imod ulve i Danmark. En ulveven og ulvefjende kan begge berette om trusler.

Det er ikke uden omkostninger at stikke snuden frem og blande sig i debatten om ulvens genkomst i Danmark.

Det kan de to ulvedebattører Harry Jensen og Lars Stærk Madsen tale med om. De har begge modtaget trusler, som de mener relaterer sig til deres holdninger til det firbenede rovdyr, som atter er at finde i den jyske natur.

Selv om han er hærdet efter mange år som lokalpolitiker, så er det kommet bag på Harry Jensen, at tonen er så hård, når det handler om ulve. Han mener, at det skal være tilladt at skyde det fredede dyr, hvis den udgør en trussel mod mennesker og husdyr. En holdning, der tilsyneladende har skaffet ham fjender blandt dyrevenner.

Trusler morgen og nat

– Nu går jagten ind på dig, lød det i den anden ende af røret, da Harry Jensen en dag blev ringet op på sin privatadresse.

De truende opkald kommer på alle tider af døgnet, fortæller han. Og truslerne hænger sammen med, at der mangler forståelse for, at det er naturligt at slå dyr, herunder ulve, ihjel, mener Harry Jensen, der selv er jæger.

– Det her er en land/bykonflikt. Jagt og livet i og med naturen er en kulturtradition, der bliver truet af ulven og det, at man ikke må jage ulve. Over for bevarelsen af denne kulturtradition står en række forskere, der udelukkende ser en ulvebestand i et forskningsmæssigt perspektiv – og ikke som en del af en balance mellem ulve, mennesker og andre dyr, forklarer han.

Ulvevenner får også trusler

Det er ikke kun ulvenes fjender, der bliver truet på baggrund af deres holdninger. Det samme gælder for nogle af de personer, der har hilst ulvens genkomst velkommen.

– Jeg har fået trusler, fordi jeg har blandet mig. Det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre et større nummer ud af, men det sker. Der er også en hændelse, der er anmeldt til politiet, forklarer ulveentusiasten Lars Stærk Madsen.

Han fortæller, at han blandt andet har oplevet at få ridset sin bil og at få ødelagt nogle skilte.

Trusler forekommer også i udlandet

Lars Stærk Madsen har studeret ulve i 17 år og er tilknyttet International Wolf Centre i Minnesota i USA, som arbejder for at udbrede kendskabet til rovdyret. Han forklarer, at trusler mod ulvevenner ikke er ukendte i USA, men han er ked af, at tendensen nu også har spredt sig til Danmark.

– Det er en trist udvikling, som jeg tror, bunder i mangel på argumenter. Jeg forstår godt, at der er folk, der er nervøse for deres børn. Men det er vigtigt at forstå, at ulve ikke angriber mennesker, siger han.

Også i Sverige er ulvedebatten yderst polariseret. Det har resulteret i, at Skandinaviens førende ulveforsker, Olof Liberg, har fået dødstrusler, oplyser TV Midtvest.

Ulven tilbage efter 200 år

Ulven har været udryddet i Danmark i omkring 200 år, men blev for første gang set herhjemme i oktober 2012. I 2014 viste DNA-undersøgelser gennemført af forskere fra Aarhus Universitet, at der nu var mindst en ulv, der havde slået sig ned i Danmark. Siden har andre undersøgelser vist spor efter flere ulve.

Ulven lever i flere af de lande, der omgiver Danmark – Tyskland, Norge og Sverige – herhjemme er den udelukkende blevet set i Jylland, primært Midt- og Vestjylland.

Derfor sender TV Midtvest og TV2 Østjylland en livedebat om ulven i aften. Det sker med deltagelse fra politikere, forskere, fåreavlere og indbyggere i de områder, hvor ulven lever. De vil i næsten to timer debattere  de fordele og ulemper, det medfører, når der er et rovdyr løs i naturen.

 

Ulven betragtes almindeligvis som et stort og farligt rovdyr; der spiser små børn til frokost, er fuldstændig utilregnelig, angriber i ly af mørket, spiser samtlige husdyr inkl. katte og hunde.

Den siges at liste ind i huse om natten og stjæle mad, er meget aggressiv, kun efterlader rester til deres unger, danner større flokke for at angribe større dyr og er i det hele taget en skabning, som verden var bedre foruden.

 

Fra tid til anden fremkommer der historier om ulves angreb på mennesker, men faktum er, at der i nyere tid ikke findes ét eneste videnskabeligt dokumenteret angreb på mennesker af vilde raske ulve.

Det eneste ”dokumenterede” angreb foregik på en kvindelig dyrepasser, der blev fundet død i blandt den flok ulve i Kålmordens Djurpark i Sverige, som hun selv havde været med til at opfostre. På dette tidspunkt kender vi endnu ikke omstændighederne omkring dødsfaldet til at kunne fastslå hvad der er sket. Obduktionsrapporten er endnu ikke fremlagt, og anklagemyndigheden påtænker sigtelse mod parken.

Jeg kendte den dræbte og har været inde hos ulveflokken sammen med hende et par gange.

Det skal bemærkes at det selvfølgelig drejer sig om tilfangetagne ulve – de var alle søskende/halvsøskende – 4 hanner og 3 tæver på omkring 2 år, og har derfor intet med naturlig adfærd at gøre.

Det er også et faktum, at menneskeheden er sensationslysten og især medierne er meget ukritiske i deres videreformidling af ulve historier og de fleste bliver farligere og grummere for hver led den gennemgår.

Vil en korrekt oplysning om ulven ikke kunne rette op på dette misforhold? – nej det tror jeg ikke. Vi må nok leve med misforståelserne og langsomt prøve at ændre opfattelsen af disse smukke, (for mennesker) ufarlige og højt intelligente dyr.

 

I skrivende stund er debatten både høj og larmende mellem ulvetilhængere kaldet ulvekrammere af ulvemodstanderne og ulvemodstanderne kaldet ulvehadere af tilhængerne. Modstanderne er for en stor del jægere, der helst ser ulven udryddet. Andre modstandere er tit personer, der ikke har fået nok viden til at kunne indse, at ulven ikke er farlig. Både tilhængere og modstandere gør meget for at overbevise modstanderne om deres syn på ulven, og det vil nok fortsætte i al fremtid.

Når ulven skal have mad.

Når ulvene har spottet et potentiel byttedyr, jager de dyret og vil bringe dyret ned ved at hage sig fast i bagbenene og derpå angribe struben for at kvæle det.

Tandsættet er perfekt konstrueret, så hjørnetænderne kan holde fast omkring struben, og de små kindtænder klemmer men bider ikke struben over. Byttedyret, der jo har en høj hjerterytme og adrenalin produktion, vil meget hurtig miste bevidstheden, og dø på kort tid.

Herefter begynder spisningen, og oftest ved at bugen bliver sprættet op og indvoldene som mavesæk, hjerte, lunger og lever bliver spist først.

 

Mavesækken står i høj kurs og ædes med stor intensitet. Den er lavet et meget sejt materiale, og ulven vil bide og ryste mavesækken for at få hul på den, så den kan spises. Ved rystningen ses meget af maveindholdet ryge gennem de huller, som ulven har lavet, og nogle har ment at det betød, at de ikke spiste maveindholdet. Det er dog almindeligt at alt maveindhold spises, men i egne med et stort fødegrundlag som f.eks. i Yellowstone efterlades det ofte.

 

Efter indtagelsen af indvoldene spises kødet fra det nedlagte dyr, og da mavesækken kan indeholde op til ca. 30 % af ulvens vægt, ses en ulv at kunne konsumere 12-14 kg kød på en gang.

Denne mængde føde vil være 2-4 timer om at omsættes i mavesækken og dernæst sendes videre til tyndtarmen, hvor føden optages.

Herefter vil ulven igen søge til byttedyret og fortære stort set det samme antal kilo igen, og sådan kan de fortsætte indtil hele byttedyret er fortæret inkl. pels og knogler.

 

Pelsen kan ikke fortæres og kommer altid ud med fæses, og forklaringen på hvorfor de spiser pelsen er formentlig, at den renser tarmene og holder fordøjelseskanalen i god stand.2 ulve over vandløb